Af Robert Mørck

På en solskinsdag i foråret 2033 slentrer Robert Mørck ned ad Værløse Bymidte, ikke med en kandidats spændte forventning, men med en borgmesters stille stolthed efter otte år ved roret. Luften summer af liv på en måde, der engang kun var en liberal drøm. De gamle, halvtomme butikslokaler er forvandlet til summende specialforretninger og fortovscaféer, hvor folk nyder solen. Han smiler ved synet af det nye, private byggeri i bæredygtige materialer i udkanten af bymidten. Det var en af de første store beslutninger: At lade private løse parkeringsudfordringen effektivt for at frigive plads til mennesker i hjertet af byen. Samtidig rummer byggeriet et moderne friplejehjem, sundhedshus og meget mere.

Han hopper på en af de små, selvkørende el-busser, der lydløst glider mod Farum. Ruten drives af et privat firma, et resultat af udbuddet af busdriften, der skabte mere fleksibel og billigere kollektiv transport. Bussen passerer Furesøen, og Robert ser en flok skolebørn på bredden, i færd med at søsætte små, selvbyggede både. Synet fylder ham med varme. En af hans første og mest ufravigelige handlinger som borgmester var at få iværksat den uvildige undersøgelse og en permanent løsning på overløbene. At se søerne rene og fulde af liv er en daglig påmindelse om, at konkrete resultater altid trumfer politisk snak.

I Farum er forandringen endnu mere markant. Omkring bytorvet summer det af handel, og da han går mod erhvervskvarteret, passerer han flere nye, skinnende firmadomiciler. Han husker den hårde kamp for at afskaffe dækningsafgiften. Modstanderne kaldte det uansvarligt. I dag er Furesø kendt som en af landets mest erhvervsvenlige kommuner, og de mange nye arbejdspladser har givet kommunekassen et løft, som ingen havde turdet forudse. Udviklingen blev også hjulpet af den investering bl.a. pensionskasserne lagde i overdækningen af motorvejen. Flytningen af s-togslinjen ud til motorvejen bragte mange fordele, nu er det hele indkapslet og der blev mange gode, centrale kvadratmeter, både ved gamle Farum station og på den nye overdækning.

På vejen passerer han en skole. Ikke en traditionel folkeskole, men en nyere friskole med fokus på teknologi og iværksætteri. Den skød op, efter princippet om “pengene følger barnet” blev fuldt implementeret, og skolerne blev frisat. Den tiltrækker familier fra hele regionen og er et levende bevis på, at tillid til fagfolk og forældre skaber bedre løsninger end central styring. Længere nede ad vejen ligger et lyst og moderne friplejehjem, bygget og drevet af en privat fond. Her sidder de ældre på en solrig terrasse, og Robert hilser på et par af dem. Valgfriheden og den høje kvalitet har givet værdigheden tilbage til ældreplejen.

Robert sætter sig på en bænk. Furesø anno 2033 er ikke en kommune, hvor velfærden er afskaffet. Det er en kommune, hvor den leveres smartere, mere effektivt og med borgeren i centrum. Det er en kommune, hvor frihed har vist sig at være den stærkeste motor for vækst, trivsel og fællesskab. Den friske start, han talte om dengang i 2025, er ikke længere en vision. Den er Furesøs levende, pulserende virkelighed.