Et erhvervsliv i trivsel giver byliv, udvikling og vækst i kommunen – og ikke at forglemme indtægter i kommunekassen via selskabsskatten. Erhvervslivet støtter vores lokale foreninger med sponsorater og danner rammen for praktikpladser til vores unge. Uden erhvervsdrivende, der har lyst til at drive butik eller café i Furesø, kan vi godt glemme alt om at skabe mere liv i Bymidten.

Vi er derfor helt uforstående overfor, at der i årevis ikke har været nogen større politisk prioritering af erhvervslivet i Furesø.

Når erhvervslivet år efter år dumper Furesø på erhvervsvenlighed, bør politikerne ikke falde over hinanden med dårlige undskyldninger som deltagerantal eller tilsvarende lave placeringer for vores nabokommuner. Vi skal naturligvis tage det gentagne nødråb fra vores erhvervsliv seriøst, hvis vi ønsker at være en kommune med et handels- og erhvervsliv i vækst.

Vi skal sikre, at Furesø får en frisk erhvervs- og handelspolitik samt en solid strategi for bymidten. Kun ved at understøtte erhvervslivet kan vi skabe mere liv, flere aktiviteter, tiltrække tilflyttere og skabe mere velstand i kommunen. Min politiske vision er derfor, at vi skal gøre Furesø til Nordsjællands bedste handels- og erhvervskommune.

For at løfte kommunens image og blive en attraktiv vækstpartner for vores virksomheder, skal vi have en frisk erhvervsstrategi med helhedsorienteret erhvervsservice, kompetent sagsbehandling, bedre kommunikation og informationsniveau samt tættere bånd mellem kommune og erhvervsliv. Vi skal fjerne alle de bureaukratiske benspænd, som vores erhvervsdrivende hele tiden støder på i mødet med Furesø Kommune, så vi i stedet understøtter deres ønske om at skabe udvikling og byliv.

Det er på tide, at Furesø bliver en kommune, hvor vi prioriterer at erhvervslivet stortrives, og hvor bymidten igen bliver et spændende samlingspunkt – fyldt med liv, handel og oplevelser.

Vores tilgang til politik er sund fornuft og samarbejde. Hvis vi alle bruger vores sunde fornuft og tør tænke i kompromisser mener jeg, at kommunalpolitik bliver meget bedre for borgerne.

Fokus på kerne-velfærd.

Når vi i Liberal Alliance taler om, at vi vil slanke bureaukratiet, er det jo fordi vi ved, at vi her kan finde pengene til de ting, der betyder noget for borgerne. Det kan være en ekstra gang rengøring eller en ekstra pædagogisk assistent i vuggestuen.

Vi bliver nødt til at tænke nyt, og gøre tingene anderledes – vi har kun de penge vi har, vi får ikke flere.

At turde se tingene på en ny måde

Vi skal turde se tingene på en ny måde. Vi skal ikke gøre i dag, hvad vi gjorde i går, hvis vi vil i en bedre retning i morgen. Og det vil Liberal Alliance i den nye kommunalbestyrelse.

Liberal Alliance stiller med et stærkt hold, som har mange forskellige kompetencer – som vil fornyelse og forbedring af Furesø – til gavn for alle borgere.

Det gælder i mange af de spørgsmål og opgaver, der venter på den nye kommunalbestyrelse.

Erhverv , boliger, demografien mv.

I mange år har erhvervslivet været underprioriteret – vi skal have det gjort mere attraktivt at drive virksomhed i Furesø. Det gælder både produktion men også, at få mere liv i bymidten.

Vækst og frihed

Alle erhverv i Furesø skal have frihed til at udvikle sig.

Det kræver:

• At vi fjerner unødvendigt bureaukrati og gør sagsbehandling hurtigere og mere smidig.
• At kommunen møder virksomheder med løsninger frem for forhindringer.
• At lokale virksomheder får en reel chance i kommunens udbud og indkøb.

Når erhvervslivet trives, skaber det arbejdspladser, vækst og et stærkere lokalsamfund. Derfor skal vi sikre, at Furesø er et attraktivt sted at drive virksomhed – uanset om man er selvstændig, arbejder med håndværk, eller står i spidsen for en større virksomhed.

Liberal Alliance vil arbejde for en mere effektiv, ansvarlig og ambitiøs kommune.

Af Maria Dahl, kandidat for Liberal Alliance til Kommunalvalget 2025

Furesø står over for en vigtig byudviklingsopgave. Ikke kun fordi vi mangler boliger, men fordi de boliger, vi har – og dem, vi bygger – ikke nødvendigvis passer til de behov, borgerne faktisk har.

En ny landsdækkende kommunerapport fra Exometric (*) viser, at mange kommuner, herunder Furesø Kommune, risikerer at få et boligmarked ude af balance: For mange store villaer og for få moderne, kompakte og centralt beliggende boliger. Særligt seniorerne efterspørger nye boligtyper – mindre, funktionelle boliger tæt på byliv, butikker og fællesskab.

Når ældre ikke kan finde en mindre bolig i deres lokalområde, bliver de boende i store huse, som børnefamilierne ikke kan få fat i. Resultatet er lav boligrotation, tomme kvadratmeter og et stagnerende boligmarked – på trods af, at danskerne faktisk er mere købestærke end nogensinde.

Derfor skal vi i Furesø føre en mere aktiv og klog boligpolitik. Det handler ikke om at bygge mere, men om at bygge rigtigt – og tilpasse den eksisterende boligmasse, så både unge, børnefamilier og seniorer kan se en fremtid her.

Men byudvikling handler ikke kun om mursten. Det handler om identitet, værdier og sammenhængskraft.
Byudviklingen i Furesø skal ske med respekt for vores kulturarv og med blik for fremtidens behov. Vi skal udvikle en bedre by – ikke en ny by. Vi skal bevare det, der gør Furesø særligt, samtidig med at vi baner vej for fremtidens muligheder.

Et frit og ansvarligt samfund afspejles også i den måde, vi udvikler vores by på. Jeg ønsker vi en byudvikling med omtanke – hvor vi bevarer kommunens historiske og kulturelle arv, styrker bylivet og skaber plads til nye generationer.

Og så vil jeg kæmpe for større diversitet i byudviklingen, så Furesø bliver attraktiv for både unge, børnefamilier og seniorer. Et byliv med boliger, aktiviteter og tilbud, der favner alle livets faser – og som gør det muligt for os alle at blive boende i byen gennem hele livet.

Byudvikling i Furesø skal være intelligent, bæredygtig og menneskelig. Vi skal turde tænke nyt, men med respekt for det eksisterende. For det handler ikke kun om at bygge huse – det handler om at skabe rammerne for det gode liv.

Hvis Furesø skal bevare sin attraktivitet og sammenhængskraft, kræver det en målrettet, datadrevet boligpolitik, der tør omdanne og forny eksisterende byområder – ikke bare bygge nyt.
Det handler om at bygge klogt, bevare byens sjæl og skabe plads til alle livets faser.

exometric.com Kommunerapporten 2024

At forstå privatøkonomi er ikke raketvidenskab. Det er hverdagen. Det er alt det, der tikker ind på kontoen, og alt det, der tikker ud igen. Det er forskellen på at tage styring over sit eget liv eller blive styret af regninger, renter og hurtige fristelser. Alligevel lærer vi ikke unge mennesker nok om det, før de sendes ud i verden.

I dag overlader vi alt for meget til tilfældigheder. Nogle børn lærer om økonomi hjemmefra, andre gør ikke. Nogle lærer at lægge budget, andre lærer det først, når du har misligholdt gæld. Og ærligt talt: det er et kæmpe svigt.

Når vi ikke lærer unge om privatøkonomi, gør vi dem mere sårbare over for kviklån og overforbrug, og lærer dem ikke om sunde pengevaner, som opsparinger og investering. 

3 konkrete forslag

1: Pengeuge-projektet

Pengeuge er et etableret undervisningsinitiativ fra Finans Danmark i samarbejde med Matematiklærerforeningen, hvor folkeskoler får adgang til fagligt materiale om privatøkonomi. I uge 11 får folkeskolernes ældste klasser to lektioner med gæsteundervisere fra finanssektoren, hvor de arbejder med budget, lån, renter og forbrug i praksis. Finans Danmark stiller samtidig gratis undervisningsmateriale til rådighed, som lærere kan integrere i matematik- og samfundsfagsundervisningen, så eleverne får varig, praktisk viden om økonomi.

Det gør Pengeuge til et af de mest virkelighedsnære økonomiprojekter i folkeskolen, fordi eleverne møder fagfolk, arbejder med aktuelle økonomiske problemstillinger og får vist, hvordan matematik bruges i praksis.

2: Et kommunalt samarbejde med lokale selvstændige og erhvervsliv

Et samarbejde med erhvervslivet giver eleverne direkte erfaring med privatøkonomi i praksis.

Gennem projekter og erhvervsbesøg lærer eleverne omkring vigtigheden i budgetting, forbrug og økonomisk ansvar, direkte fra dem, der arbejder med det til hverdag.

Det er praktisk, inspirerende og tæt på virkeligheden, et partnerskab, hvor skolen og erhvervslivet sammen giver eleverne værktøjer til at træffe kloge økonomiske valg.

3. Integrér privatøkonomi direkte i matematik – så undervisningen bliver virkelighedsnær og relevant

Matematik er et af de stærkeste værktøjer til at forstå privatøkonomi, og derfor giver det mening at gøre økonomi til en naturlig del af undervisningen. Når elever arbejder med procent, renter, budgetter og lån, bruger de præcis den matematik, de ellers kun møder i abstrakte opgaver. Ved at integrere privatøkonomi i matematik kan vi gøre undervisningen mere konkret og tættere på den virkelighed, eleverne snart selv skal navigere i.

Sommerferien er ved at være forbi, og på Furesø Rådhus venter budgetforhandlingerne for 2027. Snart hører vi det sædvanlige omkvæd: Kassen er tom, og kommunen mangler penge.

Men er det virkelig dér, problemet ligger?

Furesøs borgere betaler allerede rigeligt.

I Liberal Alliance er vores linje klar: Skatten skal ikke hæves.

Svaret er bedre prioritering.

Til gengæld skal vi have langt bedre styr på kerneopgaverne. På det sociale område ser vi fristoverskridelser og fejl i både børnesager og på voksenpsykiatriområdet. Lovlig og ordentlig sagsbehandling er ikke en luksus. Det er kommunens pligt.

Der findes muligheder for at skabe økonomisk råderum uden at sende regningen videre til borgerne.

CEPOS peger igen og igen på, at kommuner kan hente meget ved at drive administration, indkøb og drift bedre. Furesø bør lære af de kommuner, der gør det bedst.

Selv hvis kun en del af potentialet kan hentes hjem, vil det give Furesø et stærkere økonomisk udgangspunkt.

Derudover bør vi træffe to klare valg:

1. Klimamål: Furesø bruger ressourcer på at ville være CO2-neutral allerede i 2030. Det er dyr lokal symbolpolitik. Vi bør følge de nationale mål og bruge kræfterne på den nære natur.
2. Kultur: Furesø bruger over 150 mio. kr. om året på kultur og ligger højt sammenlignet med flere nabokommuner. Kultur er vigtigt, men når børn mistrives og de ældre mangler hjælp, må kernevelfærden komme først.

De penge, vi frigør ved at drive kommunen bedre og skære i mindre vigtige indsatser, skal tilbage til borgerne.

Vi skal investere i børn og unge, så mistrivsel kan forebygges, skolerne styrkes, og der igen bliver mere ro og faglighed i klasselokalerne. Og vi skal investere i ældreområdet, så flere får en tryg og værdig alderdom. Det er også en investering i fremtiden, fordi tidlig hjælp kan forebygge dyrere problemer senere. Så sætter vi samtidig mennesket forrest.

Samtidig skal vi give det lokale erhvervsliv bedre vilkår. Det skaber arbejdspladser, aktivitet og et bredere økonomisk grundlag for kommunen.